Foretter


3 slags tomatbrød i ovn

Kuvertbrød med tomat, Feta og oliven
Til 4 personer

4 kuvertbrød: grovboller, flutes eller lign. • 4 modne tomater • 100 g Feta-ost • lidt frisk, hakket persille • sorte oliven • 2 fed hvidløg • jomfruolivenolie • salt og kværnet peber

1. Skær lommer i brødet, som Hasselbachkartofler, se foto.
2. I en skål moses Fetaen med persille, hvidløg, lidt olivenolie og peber - fordeles i hver brød-lomme.
3. Tomaterne skæres i skiver og saltes let. En skive sættes i hver brød-lomme sammen med en halv oliven. Lidt ekstra olivenolie dryppes over. Umiddelbart før servering sættes brødene i en 180° varm ovn i ca. 10 min.

Gratineret landbrød med tomat, basilikum og Gorgonzola
Til 4 personer

4 skiver landbrød • 4 tomater • jomfruolivenolie • en skive Gorgonzola (80-100 g) • frisk basilikum • salt og kværnet peber

1. Tomaterne ridses, dyppes i kogende vand og skindet fjernes - deles i både, kernerne fjernes og tomatkødet skæres i tern.
2. Brødet dryppes med olivenolie, tomater og basilikum lægges på og Gorgonzola smuldres over, og der krydres med salt og peber.
3. Ristes i et par minutter i 225° varm ovn, umiddelbart før de skal nydes.

Gratineret rugbrød med tomat, røget spæk og Mozzarella
Til 4 personer

12-14 små cocktailtomater eller lidt flere cherry-tomater • 2 skiver groft og frisk rugbrød • 100 g Mozzarella • 8 tynde skiver røget spæk (ca. 50 g) • jomfruolivenolie • salt og kværnet peber

1. Rugbrødet deles i 2 trekanter, og lidt olie hældes over.
2. Tomaterne halveres og lægges på brødet, Mozzarellaen fordeles over.
3. 2 tynde skiver spæk (kan evt. rulles ud med bagerulle) lægges på hvert brød, og der krydres.
Ristes umiddelbart før servering i 200° varm ovn ca. 8 min.


Bagte tomater med gedeost

Opskrift:(4 pers.)

Halver 4 tomater og skrab indmaden ud. Put en spsk. gedeost i hver halvdel, krydder med salt, groft salt og peber og bag tomater i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter eller til de er gyldne på toppen. Pynt med friske basilikumblade og server straks.


Bruschette med frisk tomat

Ingredienser:

3 Katrine og Alfred Tomater
3 spsk. olivenolie
1 fed presset hvidløg
8 hakkede friske basilikumblade
Lidt friskkværnet peber
1 knsp. salt
1 knsp. sukker
4 skiver Italiensk brød

Skær tomaterne i små tern (ca. 6x6 mm), bland dem i en lille skål med resten af ingredienserne. Lad det hele trække i ca. 1/2 time, -lidt køligt, men ikke køleskabskoldt.

Rist brødet godt, server straks med et par skefulde tomatblanding på.


En let forret med tomater

Opskrift:

Tag et antal stykker sølvpapir passende med antallet af spisende og læg fetastykker, tomatskiver og rødløgsskiver på og krydr. med timian, salt og peber. Pak sølvpapiret sammen og stil pakkerne i ovnen i ca. 10-15 min. Det smager utrolig godt og fylder ikke så meget, som forretter nogen gange kan gøre.


Grillet tomat med caviar!

4 tomater
1 mango
1 avocado
50 g osietre caviar
1 citron

Blancher tomaterne og skær derefter toppen af tomaterne af. Skrab kødet og kerner ud af dem og grill dem i ovnen indtil de er gyldne på toppen.
skræl mango og Avocado og skær dem i små tern og vend dem i citron saft sammen med lidt honning.

Når tomaterne er færdige fyldes de op med salaten og topper hver tomat med 12 g osietre caviar


Italiensk forret

Opskrift:

Tag to stykker toastbrød. Put dem på brødristeren og bagefter på en pande med olie.(Tilsæt evt løg). Tag så brødet af panden og kom fint hakket Katrine & Alfred tomat på brødet. drys lidt basilikum over og drys med salt og pebber.

P.s Bruges til forret. Meget brugt i Italien.


Kryddertomater

Opskrift:

4 Katrine & Alfred tomater
1 spsk. oregano
1 spdk. merian
1½ spsk. rasp
½ spsk. salt
½ spsk. peber(frisk kværnet)
2-3 spsk. revet ost

Skær tomater over på lang og læg dem med skærefladen op i et ovnfast fad.
Bland alle indgridienserne godt, og læg det på tomaterne. De kommes nu i en 200 grader varm ovn til osten er smeltet og har fået en let gylden farve.

Meget lækker som forret, eller som garniture.


Langtidsbagt tomat

Ingredienser:

Katrine & Alfreds "søde" Tomater
Skalotteløg
Hvidløg
Hvidløg
Timian
Persille
Olivenolie
Citronsaft
Salt, peber, sukker

Fremgangsmåde:

Hvis du anvender de "søde" tomater skal de anvendes hele. Alm. tomater skæres over på tværs. Stænk olivenolie og lidt citronsaft over. Hak skalotteløg, hvidløg, timian og persille. Drys over tomater. Krydr. med salt, peber og sukker.

Bag i et smurt fad 3-4 timer ved 125 grader.


Maltesisk bruschetta

Opskrift:

1 filone eller ciabatta brød
4 store Katrine & Alfreds tomater (udkernet)
1 stort rødløg
2 dl. dl syltede røde peberfrugter
150 g. sorte oliven uden sten
50 g. kapers
3 fed hvidløg (knust)
1/2 dl. god jomfruolivenolie

Alle ingredienser hakkes i små tern og blandes med hvidløg og olivenolie. Brødet skæres i små firkanter og lægges tæt på et fad. Fordel blandingen hen over og lad den trække lidt inden servering. god som forret - Varier selv mængden af fyld efter ønske!


Minut-tomat-forret med gedeost

Opskrift:
(2 pers.)

2 stk franskbrød
2 katrine og alfreds tomater
2 stk. chevre
et løg
balsamiko olie

Hak tomaterne fint - hak løget fint - bland dette sammen - hæld alm. olie og balsamiko ned i blandingen, som dette er godt vådt (kan supplere med hvidløg)
Rist brødet - steg chevren på panden i to min. (brug evt. æg og rasp) og kom den på brødet - hæld derefter tomat-løg-blandingen over.

Færdig


Pastasalat m. Katrine & Alfreds tomater

Opskrift:


kog 500 g. frisk pasta og husk at putte en grønsagsbouillonterning i. Lav en marinade af 1tsk hvidvinseddike, 1 spsk. majsolie og en halv dl. vand. krydr med salt og friskkværnet peber og friske krydderurter. Vend den kogte pasta i marinaden og lad den trække i ca. en time. Rør af og til i pastaen. Hak masser af friske Katrine og Alfreds tomater og put dem i pastaen. Kan spises som selvstændig ret gerne med hvidløgsflutes eller som tilbehør til marineret kyllingefilet.


Spinatsalat med bagte cocktailtomater og ristet serano

4 pers.

250 g frisk spinat
8 friske grønne asparges
12 cocktailtomater
8 skiver serano(Italiensk skinke)

Marinade:
4 spsk. oliven olie
1 spsk reven parmesan
lidt citron.

Spinat skyldes og anrettes.
Seranoen og tomaterne sættes i ovnen ved 220 gr. i ca. 8 min. Brug det halve af marinaden til at hælde over tomaterne, inden de sættes ind.

Blancher de grønne asparges.
Anret det hele ovenpå spinaten og hæld resten af marinaden på. Server straks.

Tips: Anret på portionstallerkner, som forret.


Tomat m. rejer

Opskrift:

Tomat skåret i tern, uden kerner steges på panden med lidt frisk chilli skåret i små stykker og lidt friskpresset hvidløg, store rejer kommes i efter ca. 1 min og steges i 4-5 min. Serveres med ristet brød eller flutes og lidt dild og citronskive til presning.


God som forret eller sen aften inden gæsterne går hjem.


Tomat med ostesalat

(Alletiders forret).

Vareforbrug (6 pers.):
6 store tomater
2 æbler
½ agurk
150 gr. Havarti
50 gr. mayonnaise
1 dl. creme fraîche
1 spsk. revet peberrod
salt, peber
1 salathoved

Fremgangsmåde:
Skær toppen af tomaterne og udhul dem. Læg dem med bunden i vejret, så de drypper af.
Bland mayonnaise, creme fraîche og peberrod. Vend
fintskåret ost, agurk og æbleterninger i dressingen.
Smag til med krydderier.
Kom fyldet i tomaterne. Sæt dem koldt inden servering.
Et fad dækkes med fintskåret salat - og herpå sættes tomaterne. Servér med flûtes.


Tomat/feta i ovn

Opskrift: Til 4 personer

4 tomater i skiver
1 ds. feta
1 peber i strimler (farve efter eget valg)
salt
peber
chili efter lyst

Det hele lægges i et ildfast fad og sættes i ovnen på 200 grader til fetaen er gylden.


Tomatquiche

250 g faste flåede Katrine & Alfreds tomater
180 g. butterdej
90 g. revet gruére ost
30 g. blødt smør
4 spsk fløde
2 piskede æg
salt og peber

ovnen tændes 230*

Hver tomat deles i 4 og det meste af saften presses igennem si.Hak tomaterne og lad dem dryppe af i sien.
Rul dejen tyndt ud og beklæd en riflet springform ca.25 cm. Drys dejen lidt reven ost.Resten af osten røres sammen med smør og fløde til en let og luftig masse,hvorefter æggene piskes i og salt og friskkværnet peber tilsættes.Fordel nu de hakkede tomater på dejen og glat ud med æg og osteblandingen. Sæt quichen i ovn og skru ned efter 5 min. 200* og igen til 180 efter yderligere 5 min. Bages i ½ t.Serveres med et godt glas vin.