BIERNE, BLOMSTERNE
OG DE SOLMODNE TOMATER

Solen skinner gennem drivhusets tag og varmer luften i de store væksthuse hos Katrine & Alfred i Bellinge på Fyn. Det er overvældende at træde ind i de store glashuse. Ind i varmen og duften af tomatplanter, der danner næsten endeløse rækker af grønt med tusindvis af tomater i forskellige modningsstadier.

Overalt i de store huse summer humlebier rundt omkring, travlt optaget at det, de er allerbedst til. At bestøve planter! Her er en sagte summen. Her går ting op i en højere enhed. Når humlebierne har det godt, har vores planter det godt. Og dét er det, det hele handler om. For uden bier ingen tomater.

I Bellinge på Fyn handler det om tomater. For både humlebier og for mennesker.