VERDENS BEDSTE TOMATER

At dyrke tomater behøver ikke at være en videnskab. Hvis man er i besiddelse af et væksthus eller det rette klima, kan alle lave deres egne tomater. Grunden til at vores tomater skiller sig ud fra mængden i hvad angår både kvalitet og smag er, at vi først er tilfredse, når vi kan levere den mest velsmagende tomat på det danske marked, og det tvinger os til at tænke anderledes.

PASNING OG PLEJNING
Vores planter bliver sået i begyndelsen af november. Lige fra starten bliver de små planter passet med stor omhu af vore gartnere. Hver gartner har sit eget lille gartneri i gartneriet. Der har gartneren ansvar for planterne fra de er helt små til de fældes. På denne måde opnås et næsten personligt forhold til hver plante. Planterne bliver snoet op hver uge og sideskud fjernes omhyggeligt. Vore tomatplanter bliver ca. et år gamle inden de fældes om efteråret, og på det tidspunkt er de ca. blevet 14 m. lange.
Vinter og forår tyndes frugterne ud, så planten ikke avler så mange tomater. Det sikrer, at vi avler den absolut bedste kvalitet.

MODNING
For at få den bedste smag frem i tomater er det meget vigtigt, at de får lov til at modne helt på planten. Katrine & Alfreds tomater bliver i modsætning til næsten alle andre tomater på markedet plukket helt solmodne.
Grunden til at tomater som oftest ikke plukkes røde er, at det giver nedsat udbytte at lade tomaterne modne. Desuden kan en automatisk sorterings maskine heller ikke håndtere modne tomater, da de meget let revner.
Men da vi sorterer og plukker alt i hånden, direkte fra planten ned i vores bakker, er det muligt at plukke tomaterne helt modne.

PLUKNING/SORTERING
Vi var det første gartneri i Europa, som begyndte at sortere og plukke alt i hånden og lægge tomaterne direkte i salgsbakken. Ved at håndplukke tomaterne direkte fra planten og ned i Katrine & Alfreds grønne bakke, sparer vi tomaterne for en masse stød og skrammer. Undersøgelser viser, at man forlænger holdbarheden på røde tomater med op til 50-60 % ved at undgå sorteringsmaskine.